Kalender
   Nyheder
   Erhvervslivet
   Foreninger
   Institutioner
   Seværdigheder
   Borgerforeningen
   Om byen
   Ret visitkort

Flauenskjold Idrætsforening


Stadionvej 13
9330 Dronninglund

Flauenskjold Idrætsforenings Historie
Foreningens tilblivelse.
Flauenskjold Idrætsforening er stiftet i 1918, men den nøjagtige dato for stiftelsen kendes ikke. Man er i foreningen heller ikke sikker på, at Doktor Gundtoft var FIF’s første officielle formand. Til gengæld hersker der slet ingen tvivl om, at den sportsinteresserede læge var drivkraften i den første spæde begyndelse, der hurtigt udviklede sig til FIF. Doktor Gundtoft købte simpelthen selv en fodbold og sammen med 2 – 3 andre fodboldglade indbyggere, begyndte han at spille fodbold på byens markedsplads. Man kan vist gå ud fra, at der er blevet rystet på hovedet af denne galskab, men netop fordi en af byens fremtrædende indbyggere ikke ’holdt sig for god’ til at være med, ja, endda var foregangsmand, bevirkede, at interessen for boldspillet hurtigt greb om sig. Da tilslutningen var blevet tilstrækkelig stor, indkaldtes til en stiftende generalforsamling og FIF blev dannet.
Set med nutidens øjne var foreningens første år uden større betydning, idet man klarede sig med træningskampe og mere privatbetonede arrangementer. Trods dette blev tilslutningen stadig større og sidst i 30’erne fandt bestyrelsen tidspunktet inde for at tilmelde et B-hold til JBU (Jysk Boldspils Union)

Foreningen spæde start
Selvom det var fodbold, der var den dominerende sport, blev der også i 30’erne dyrket gymnastik og kurvebold (basketball). Gymnastikken var vintersport medens fodbold og kurvebold var sommeraktiviteter. Håndbold kom først til senere. Forhenværende uddeler ved Flauenskjold Brugsforening, Gunner Jørgensen beretter således fra sine oplevelser med Flauenskjold Idrætsforening. ’Sommeraktiviteterne foregik i det vi kaldte ’Anlægget’, som er der hvor Aldersro og Landbogården ligger i dag. FIF havde i 1937 samlet lidt penge sammen og købte et stykke jord af kroejer Peter Lodberg. I løbet af de næste 5 – 6 år blev der ved frivillig arbejdskraft lavet både stadion og Stadionvej. Den 15. august 1943 kunne foreningen indvie det nye stadion og det skete med pomp og pragt.
I det hele taget skete der en masse aktiviteter i krigsårene, hvor cyklen faktisk var det eneste transportmiddel for unge mennesker. Foruden idræt blev der også arrangeret folkedans og dilitant, men foreningens store indtægtskilde var en månedlig balaften. De sidste krigsår gik denne indtægtskilde i vasken, for kroens sal blev beslaglagt af tyskerne. Efter kapitulationen og de deraf følgende festligheder begyndte hverdagen igen ikke mindst de månedlige balaftner.
Men FIF var i god gænge og i 1949 antog man en fast mand til pasning af stadion og opkridtning af baner, man begyndte at løse folk hjem fra militærtjeneste for at spille kampe, man besluttede at udbedre Stadionvej med grus og sand og fik lagt fliser og kantsten i den venstre side, så der blev fortov. Man vedtog at sætte cementpiller til rækværk omkring stadion og håndboldpigerne fik et sæt nye trøjer – joh, balpengene blev godt udnyttet. FIF var efterhånden så godt kørende, at når andre foreninger søgte om tilskud, så klarede FIF sig selv og det var man stolte af. Medlemskontingentet kunne sågar holdes så lavt som til 5 kr. for aktive og 2 kr. for passive medlemmer’.


Sportslige aktiviteter
Fodbold
Det var interessen for fodboldspillet, som i 1918 blev anledningen til dannelsen af Flauenskjold Idrætsforening. Fodboldspillet er også stadig foreningens største idrætsgren. Som tidligere beskrevet, var aktiviteterne de første år beskedne og bestod kun i træningskampe og nogle privatturneringer. Først den 3. september 1939 debuterede Flauenskjold i en kamp arrangeret af JBU. Kampen var mod Asaa og blev tabt med 9 – 0. Klubben gav dog ikke op og i 1946 lykkedes det holdet at spille sig op i A-rækken. Omvæltningen kom, da en vis Frederik Bendtsen i 1945 kom til byen. Han var 1. divisionspiller fra AaB og en figther af guds nåde, men dertil en fortrinlig fodboldspiller. Holdet tog endnu et trin på stigen, da holdet i 1951 spillede sig i mellemrækken. Senere, da turneringsrækkerne blev døbt om til ’Serier’ spillede førsteholdet i mange år i serie 3 og 2. Holdet var en enkelt gang også vinder af serie 2, men tabte oprykningskampen til serie 1 til Nr. Uttrup. I 1968 rykkede holdet igen i serie 2. Det blev dog kun til en enkelt sæson (1969) inden holdet måtte rykke ned i serie 3 og siden også serie 4.
Det må heller ikke glemmes, at foreningen i en periode fra ca. 1985 og ti år frem, havde et rigtig godt hold i damefodbold. Holdene (perioden strakte sig over to ’generationer’) spillede i mange år i jyllandsserien og kom vidt omkring i Jylland.

Håndbold
Da man anlagde stadion sidst i 30érne, var man forudseende nok til, ved den ene ende af fodboldbanen, at gøre plads til en håndboldbane. Håndboldbanen blev flittigt brugt både til håndbold, men også til fodboldtræning. Flauenskjold Idrætsforenings håndboldspillere deltog i starten i VGU´s (Vendsyssels Gymnastik- og Ungdomsforeninger) turnering. Efterhånden som evnerne forbedredes, meldte man sig i den større JHF´s (Jysk Håndbold Forbund) turnering. Da hallerne begyndte at skyde op, blev vinterhåndbolden henlagt hertil, først til Hjallerup Hallen, siden til Klokkerholm Hallen indtil Flauenskjold selv fik bygget sin hal. Herefter blomstrede håndboldsporten med hold i alle rækker og specielt i ungdomsrækkerne, var der gang i sporten. Hos seniorerne var det især damerne, der gjorde sig gældende og har i flere sæsoner begået sig i 3. division, hvilket er flot af en by af vores størrelse.

Badminton
I november 1941 startedes en klubturnering i badminton i skolens nye gymnastiksal. Der skulle males markeringsstreger og daværende sognerådsformand Julius Jespersen blev spurgt om lov. Hans kommentar var ” Nu går i vel ikke hen og falder over dem”.
Forhenværende mejeriejer Vilhelm Christensen beretter om badminton: ’I perioden lige efter krigen og til 1960 havde Flauenskjold et rigtig godt hold, som markerede sig godt i turneringen mod bl.a. storbyer som Aalborg, Hjørring, Frederikshavn og Skagen. Kun Ulsted af samme størrelse som os, markerede sig tilsvarende. Medens vi havde en meget stabil herreside, kneb det meget på damesiden. Et år var det så galt, at vi ingen damer havde. Når vi tog ud til turneringskampe, havde vi således på forhånd tabt de 5 kampe, hvor der indgik damer og måtte vinde de resterende 6 herrekampe. Det gjorde vi som oftest.’ Det skal nævnes at Poul Henriksen i 1950 og Vilhelm Christensen i 1951 begge blev Nordjyske Mestre i herresingle i badminton.
Der spilles stadig badminton i Flauenskjold Idrætsforening. Det er dog udelukkende på motionsbasis og sker i Flauenskjold Hallen.

Gymnastik
Allerede fra slutningen af 30’erne er der dyrket gymnastik i Flauenskjold. De første år foregik det i salen på Flauenskjold Kro. Da Flauenskjold Skole i 1940 fik bygget den nye fløj med gymnastiksal, blev gymnastikken naturligt flyttet dertil. Specielt under og lige efter krigsårene havde gymnastikken stor opbakning. Gymnastikken fortsatte indtil starten af 50’erne, hvor den stille forsvandt. Efterfølgende har der været små tiltag med gymnastik, men det er aldrig blevet den store succes.

Atletik
I en periode i starten af 50’erne blev der også dyrket atletik. Formålet var primært at kunne tage idrætsmærke i flere discipliner så som kuglestød, spydkast, diskoskast, løb og spring. En gang om året blev der aflagt prøve for at opnå idrætsmærke i enten guld, sølv eller bronze.



Foreningens faciliteter.
Stadion
Indtil 1937 udøvede medlemmerne deres idræt på en lejet bane, men dette år købte den daværende bestyrelse et areal på knap 3 tdr. land af den sportsinteresserede kroejer Peter Lodberg. Man fik jorden på ’rimelige’ betingelser. Bestyrelsen var af den formening, at arbejdet skulle ske ved frivillig arbejdskraft og det skete. Det tog ganske vist mange år, men man gjorde arbejdet så mere grundigt. Da foreningen den 15. august 1943 kunne indvi sit dejlige anlæg, så var resultatet så godt, at kun de færreste foreninger kunne fremvise bedre spilleplads. Placeringen er den samme, som hvor kampbanen også forefindes i dag.
En af Flauenskjold Idrætsforenings absolut aktive bestyrelsesmedlemmer, Kristian Sørensen kan berette fra stadions tilblivelse. ’Nu da foreningen var kommet i den rigtige turnering, måtte vi også have et rigtigt stadion. Dræning, pløjning og planering og man må huske på, at det var manuelt og frivilligt arbejde alt sammen. Dræningen gik i højt tempo, lige så rask som snoren var spændt ud, var næste hold nede i dybden med spidsspaden. Selve planeringen var et kapitel for sig. Madjorden blev skrabt til side, både det øverste og det nederste stykke, som var henholdsvis for højt og for lavt. Det foregik ved at drengene blev spændt for trillebøren. Derefter blev underlaget læsset på vogne med hesteforspand og transporteret fra det ene sted til det andet og madjorden lagt på igen. Græssåningen gav anledning til megen diskussion. Først fik vi udarbejdet blandinger fra 2 forskellige konsulenter, men disse syntes at blive for dyre. I stedet lavede man selv en blanding. Græsset kom godt op og holdt godt. Der var ellers tanker om at så hvidkløver i de streger, hvor vi normalt kridter banen af. Heldigvis blev det ikke gjort, for hvidkløveret ville hurtigt have bredt sig’.
Kampbanen er kun en enkelt gang ( i 1977) ved kommunens foranstaltning lagt om. Hvor Flauenskjold Hallen i dag er placeret, havde Flauenskjold Idrætsforening i flere år træningsbane. Stykket var oprindelig en del af ’Anlægget’ og var ejet af Flauenskjold Borgerforening. Da Landbogården blev etableret, ’købte’ Flauenskjold Idrætsforening den resterende del af anlægget. Det var i 1966. I forbindelse med Flauenskjold Hallens tilblivelse i 1987, var Flauenskjold Idrætsforenings andel/indskud i halprojektet netop dette stykke jord. Det nuværende træningsanlæg (øst for stadion) er taget i brug i 1976 og ejes af kommunen. Banerne benyttes også af Flauenskjold Skole.
Klubhus
Den næste store opgave for Flauenskjold Idrætsforening blev et klubhus til omklædning m.m. Beslutningen om opførelsen af klubhuset blev truffet på en ekstraordinær generalforsamling i 1951 Foreningens medlemmer satte alle sejl til for at skaffe materialer. Arbejdskraften blev som tidligere frivilligt arbejde af foreningens medlemmer. Det lykkedes desuden at få 6.000 kr. fra tipsmidlerne, det var mange penge dengang. Klubhuset blev indviet den 16. august 1953 med tale af sognerådsformand og cementstøber J. P. Jensen, Flauenskjold Cementstøberi. Pudsigt nok skete indvielsen 10 år og 1 dag efter indvielsen af stadion’. Klubhuset er i 1976 udbygget med flere omklædningsrum og et mødelokale. I 1988 blev der foretaget en større renovering og en del af mødelokalet blev inddraget til omklædningsrum.
Flauenskjold Hallen
I 1977 havde Dronninglund Kommunes kulturudvalg næsten givet grønt lys for opførelsen af en idrætshal i Flauenskjold (pris 1,2 mill. kr.). Trods det at de tre lokale byrådsmedlemmer tværpolitisk, men absolut enige, ihærdige agitation i kommunalbestyrelsen, blev sagen alligevel nedstemt og Flauenskjold måtte finde sig i, at 2 andre lokalsamfund i kommunen fik hal før Flauenskjold. Ti år efter havde tiden modnet planen og efter et godt solidt forarbejde og med overordentlig pæn tilslutning af egnens befolkning, bl.a. med et indsamlet beløb på 1,5 mill. Kr. kunne Flauenskjold Hallen indvies den 14. november 1987. Prisen for hallen blev nu på godt 5 mill. kr. Særegnet for Hallen er bl.a. at driften foretages af frivillig arbejdskraft, der er således ikke ansat nogen halinspektør. Bl.a. derfor har det været muligt to gange at foretage tilbygning til hallen. Det drejer sig om ’egne’ omklædningsfaciliteter, et større redskabsrum og et opvarmningslokale.
Flauenskjold Hallen er en selvejende institution med egen bestyrelse, men med Flauenskjold Idrætsforening som den største bruger. Da hallen er sammenbygget med klubhuset og benytter Flauenskjold Idrætsforenings omklædningsfaciliteter, betragtes hallen alligevel som en del af Flauenskjold Idrætsforening.

Julefrokost 2011

Guld og sølv til DHF - April 2011

Produceret af Qitron