Kalender
   Nyheder
   Erhvervslivet
   Foreninger
   Institutioner
   Seværdigheder
   Borgerforeningen
   Om byen
   Ret visitkort

Flauenskjold by

Vokset frem omkring Flauenskjold Kro - en ny kro fra 1852.
Sidst i 1700-tallet blev hele Danmark opmålt af Videnskabernes Selskab. Mellem Allerup Bakker og Voergård, faktisk langs den nuværende Bettebyvej, registrerede landmålerne en samling af mindre egen-domme, der lå også en lille smedie, og de gav området en landsbys signatur. Navnet var Vesterskov.
Ellers var området kendetegnet ved nogle lidt større og spredt placerede enkeltliggende gårde, alle selvføl-gelig fæstegårde under Voergård. De lå, så de havde passende adgang til både eng og ager, det vil sige i lidt afstand fra, men alligevel langs med vandløbene Voer å, Tøsbækken og Spånbækken, Skovmøllebækken med vandmøllen, hvor man kunne få malet sit brødkorn, og Trangets bæk.
Lige midt i området lå et stort stykke uopdyrket fællesjord, en blanding af lynghede og sumpe. Det strakte sig fra nordsiden af Skovmøllebækken, hvor skolen lå, op til Brunvang, med Svinehaven og Bøgeskovhale mod vest og Gårdsholt-gårdene mod øst.
Skolen havde noget jordtilliggende, så læreren kunde have til husholdningen. I første halvdel af 1800-tallet blev fællesjorden matrikuleret ud. Skolens jord fik Matr.nr. 1, og man kan stadig se på et hus' matrikelkort, hvilken gård jorden i sin tid tilhørte. Matr.nr. 5 Meller Gårdsholt, nr. 6 og 7 de to Dyssevad-gårde, som nr. 8 gården Flauenskjold, nr. 9 Åbolt, nr. 10 og 11 de to Vester Gårdsholt, nr. 16 og 17 de to Svinehave-gårde, og endelig den helt store ejer af kommende byjord nr. 15 Bøgeskovhale.



















Gården Flauenskjold er ikke indtegnet på kortet fra 1790, den ligger mellem Aabolt og Østergaardsholt. Dyssevad gårdene er heller ikke med, men skolen ligger på vejen mellem Søndergaardsholt og Sviinhaven.




Dengang gik hovedlandevejen fra Nørresundby til Sæby og Frederikshavn ad Den Gamle Kongevej fra gl. Hjallerup syd om Jyske Ås, gennem gl. Agersted og over Voer Å ved Præstbro. Vejen var meget dårlig og skulle udbedres, men det blev besluttet at anlægge en helt ny vej næsten i lige linie fra Dal Mølle ved Hjallerup, over Jyske Ås til gården Dybvad og videre mod Sæby. Der blev holdt licitation på arbejdet i Hjallerup d. 5/6 1850, og 1. jan 1853 blev det bekendtgjort i Stiftstidende, at vejen var færdig.



























Generalstabskortet fra 1884 med Flauenskjold Kro, Postcontoir, Smedie, Skole og Jordmoderhus.

Kromand Niels Chr. Christensen, gl. Agersted Kro, indså straks, at han havde et problem, og allerede d. 11/6 1852 købte han den gamle fæstegård Flauenskjold - nævnt første gang ved Voergårds salg 1578. Gården med matr.nr. 8 havde netop ved udstykningen af fællesjorden fået jord tæt ved det sted, hvor den nye hovedlande-vej krydsede en gammel vej fra Voergård forbi Sønder Gårdsholt og skolen til Svinehaven og Skov Mølle. Det ville blive et befærdet vejkryds, og da det oven i købet var dårlig jord til markbrug, byggede han sin nye kro der. Skolen til egnens børn havde ligget der siden først i 1700-tallet.
I 1852 havde Generalpostdirektionen oprettet brevsamlingssted i Agersted Kro som et af de 15 første steder i Aalborg Stift, og det blev d. 1. april 1853 flyttet til Flauenskjold Kro.
Allerede den 23. august samme år havde Flauenskjold Kro det første større arrangement idet Hjørring Amts Landøkonomiske Selskab afholdt det første af mange årlige dyrskuer.

I foråret 1855 sendte kromand Niels Chr. Christensen en ansøgning til Hjørring Amt om tilladelse til at afholde "et årligt Marked den 19. September med Kvæg, Får, landlige Produkter og Fabricata". Han var på det tidspunkt 42 år, havde kone og 6 børn på 1 - 10 år og som medhjælpere sin bror Chr. Christensen, 1 karl og 3 piger.
Amtsrådet vedtog at anbefale ansøgningen og at bemærke over for indenrigsministeriet, "at ved anlæget af den mindre Landevej igennem Amtet fra Nørre Sundby til Sæbye i en Strækning af 4,5 Mile er en mindre Kroe bleven etableret i Flauenskjold omtrent midt imellem Hjallerup og Sæbye, idet en stor, vel indrettet Bygning er bleven opført med passende Lokale for Rejsende, samt Rejselade, en stor Stald med hensyn til at Posten skifter Heste sammensteds, m.v. Ved denne Kroe er megen søgning af Rejsende, der er tiltagen idet bemeldte Landevej, der følger en aldeles ny Linie og er dragen mere vestlig igennem de store Dronninglund, Voer m.fl. Sogne, har bevirket en bekvem Forbindelse imellem til deels frugtbare Egne af et vidtudstrakt Distrikt."
Tilladelsen blev givet, og det første af de årlige markeder blev holdt samme år. Omkring årtusindeskiftet blev markedet flyttet fra en uge efter Store Brønderslev marked til en uge før Hjallerup Hestemarked.

Dengang var det forbudt at have butikshandel på landet, det var forbeholdt købstæderne. Ønskede man at købe sukker, krydderier, stof, bånd, tallerkner eller køkkenudstyr, måtte man gå til Sæby eller sejle over fjorden til Aalborg. Men i kølvandet på den frie grundlov af 1848 kom en række love om næringsfrihed, og d. 29. dec. 1857 blev der givet tilladelse til at oprette Kjøbmands- og Høkerhandel i forbindelse med gæstgiveri og krohold på landet. Det blev straks udnyttet af den aktive mand i Flauenskjold Kro.

Handelskalenderen for 1883/84 viser at dyrlæge F. Winter er flyttet til Flauenskjold, hvor der foruden den store købmandshandel i kroen også er en bager og en detaillist, der muligvis holder til i "Købmandsgården" syd for Kroen, som kan ses på målebordsbladet af generalstabskortet fra 1884. Det viser også, at der er postkontor og smedie, en filial fra den dygtige Smed Lyngby ved Voergård. Oppe på "Frederiksberg" ligger der også tre huse, det ene af dem er en jordmoderbolig.

Dronninglund Herreds Haandværkerforening afholder i oktober 1886 en stor tre-dages udstilling med 374 udstillingsnumre, som bliver refereret over 2/3 af Aalborg Stifts Tidendes forside. Udstillingen holdes selvfølgelig i Flauenskjold, Østvendsyssels naturlige samlingspunkt og eneste indlands by med Aså som den konkurrerende havne- og fiskerby.























Flauenskjold Kro 1930 med købmandsbutik i gavlen og ny tilbygning med toiletter og sal mod øst.


Når Flauenskjold ikke blev en centralby og Sydøstvendsyssels "Store Brønderslev", skyldes det især to ting:
1:
I 1800-tallet manglede Vendsyssel både læger og apotekere. 1873 blev der ved kongelig resolution som det første skridt oprettet et apotek i Hallund.
Ejeren af Dronninglund Slot sad i Amtsrådet og søgte straks om at få et hjælpeapotek til Dronninglund Sogn. Han havde netop fået anlagt en amtsvej fra Dal Mølle nord for Hjallerup til havne- og fiskerbyen Aså, der var anlagt en forbindelsesvej fra Den Gamle Kongevej ned til denne nye Amtsvej, og i det T-kryds ønskede han apoteket. Det kom fire år efter og i 1880 bygges der nyt apotek med tilhørende købmandsforretning. Samme år kom den første læge til Sydøstvendsyssel, han byggede villa til bolig og praksis ved siden af apoteket. Dyrlægen fra Try byggede året efter også en ny bolig ved T-krydset, og dermed var udviklingen sat i gang.
Da Hjørring Amtsråd i 1891 kom med forslag om syv nye sygehuse, var der uenighed om placeringen i Sydøstvendsyssel, idet nogle ønskede sygehuset bygget i Flauenskjold, men amtet fastslog, at hvis ikke afgørende grunde talte imod det, burde et sygehus anlægges, hvor der i forvejen var apotek og læge, idet driften ellers ville blive uforholdsmæssig dyr. Den 1. feb. 1895 blev sygehuset indviet med 10 senge, operationsstue o.s.v. og den praktiserende læge H.J.Møller passede både sygehus og praksis.

Dermed havde Dronninglund distanceret Flauenskjold, som ellers allerede var en by med de faciliteter, der hørte sig til. I Dronninglund blev brevsamlingsstedet fra 1884 først i 1902 afløst af et postkontor, og børnenes undervisning fik først ordentlige rammer da kommuneskolen blev indviet i nov. 1898.

Flauenskjold fik også apotek, et stort smukt hus (Ålborgvej 610) bygget i 1904; men da var det allerede for sent, og det blev nedlagt igen i 1915. Da havde Flauenskjold ellers længe haft både læge, jordmoder og dyr-læge, der var 13 butikker, 8 håndværkere og en del andre erhverv såsom postmester, telefonbestyrer og kro.






















2:
Planlægningen af Vendsyssels tværgående jernbane, FFJ-banen, startede i 1883. Den skulle gå fra Fjerritslev over Nørresundby til Sæby og Frederikshavn. Peder Brønnum Scavenius på Voergård var formand for bane-udvalget, og han ønskede en station tæt på Voergård, samtidig med, at han ikke ønskede banen ind over sin jord. Ingeniør på byggeriet blev Søren Winkel, en søn fra hovedgården Dybvad, som selvfølgelig ønskede en station tæt ved Dybvad. Resultatet blev, at banen ikke kom til Flauenskjold, områdets eneste by, - men de fleste af de mange jernbanemøder blev holdt på Flauenskjold kro, egnens naturlige samlingspunkt.
Der blev anlagt stationer syd for Gl. Agersted, ved Præstbrogård kun et par km fra Voergård og ved Dybvad, som var en stor hovedgård, men helt uden anden bebyggelse.
Ved banens åbning i 1899 rejste der sig hurtigt købstadsagtige bygninger direkte af den bare mark ved Dybvad ,og de dannede i løbet af få år en by i alt for kort afstand fra Flauenskjold. De to byer blev inderlige konkurenter, og i en periode lå Dybvad foran, de fik slagteri og senere katoffelmelsfabrik, og det var dér, den nu nedlagte realskole blev bygget.
Nu er banen for længst lukket, det skete i 1968, og der er ikke megen forskel på de to byer; men tænk, hvis de to små kraftcentre havde været samlet i ét - velplaceret her mellem Dronninglund, Sæby og Østervrå.

Yderligere oplysninger - bl.a. om de forskellige huse og erhvervsdrivende i Flauenskjold - kan findes på
Lokalhistorisk Arkiv for Flauenskjold og Omegn
som befinder sig i et lokale på Flauenskjold Bibliotek og har åbent mandag kl. 9-11 i skoletiden.

Artiklen er skrevet af Runa Christensen

Produceret af Qitron